Personlige værnemidler

GRUNDLÆGGENDE OM BESKYTTELSESUDSTYR

BRILLER

HANDSKER

GENERELLE RÅD TIL HANDSKEBRUGERE

Der vil først og fremmest være tale om at beskytte øjne, hud og åndedræt.

• Øjne: Der skal bruges godkendte beskyttelsesbriller (EN166-F eller bedre) med sidebeskyttelse hele tiden i laboratoriet. Almindelige briller yder ikke tilstrækkelig beskyttelse. Bruger du kontaktlinser, skal de omkringstående kollegaer/studerende vide det, og beskyttelsesbriller skal anvendes.
• Hud: Beskyttelseshandsker af korrekt type anvendes, når der er behov for det.
  Der skal bæres kittel ved laboratoriearbejde. Kitler beskytter ikke alene det daglige tøj, men også huden.
  Forurenede handsker, kitler og tøj skal straks skiftes!
• Åndedræt: Kun i meget specielle situationer, f.eks. i forbindelse med uheld, kan det blive aktuelt at anvende åndedrætsværn (gasmasker). Åndedrættet beskyttes primært ved at undgå udsættelse for skadelige gasser, dampe eller støv, herunder ved at arbejde i stinkskab.

Det er påbudt at bære godkendte beskyttelsesbriller (EN166-F eller bedre) i alle eksperimentelle laboratorier (uanset hvilket ærinde man har i laboratoriet, og uanset hvor kort tid man regner med at være der). Almindelige briller er ikke tilstrækkeligt, men skal bruges sammen med beskyttelsesbriller eller man skal bruge beskyttelsesbriller med styrke.
Beskyttelsesbriller findes i adskillige fabrikater, kvaliteter og størrelser. De skal være forsynet med sideskjold, så stænk med mindre sandsynlighed kan ramme øjet den vej. Flere typer har stænger der kan justeres i længde, dels vrides op og ned, således at der tages hensyn til den individuelle anatomi. Materialet af ”glasset” er som regel et mekanisk stærkt plastmateriale (f.eks. polycarbonat) – svagheden er, at visse organiske opløsningsmidler kan opløse overfladen, så brillen bliver uklar at se igennem.
Ansatte på kemisk Institut, som bruger briller, har mulighed for at få betalt et par sikkerhedsbriller med styrke. Henvendelse til arbejdsmiljølederen.

Handsker bruges for at undgå påvirkning af kemiske stoffer, der kan skade ved hudkontakt, enten direkte eller ved at passere gennem huden og skade i andre dele af kroppen.
På kemisk Institut anvendes primært nitrilhandsker, derudover lagerføres der kraftige gummihandsker (rengøringshandsker). Specielle handsker skal bestilles i Butikken.

Hvornår anvendes handsker?

• Anvendelse af handsker er absolut nødvendigt, hvor der er risiko for hudkontakt med farlige stoffer og materialer (fx ved optørring af spild, behov for neddypning af hænderne, kontakt med hudgennemtrængelige dampe, risiko for spild og lignende).
• I andre situationer bør man overveje, om det overhovedet er nødvendigt at anvende handsker, da de holder på fugten, så huden kvælder op, bliver varm og åbner sine porer. Der kan bruges bomuldshandsker som “underhandske” til at opsuge fugten. Nogle handskematerialer kan give kontakteksem og allergi (specielt latex).
• Hvis der er tale om arbejde med stofferne på fast form kan de billigste engangshandsker anvendes, idet faste stoffer ikke trænger gennem handskerne. Dette forudsætter selvfølgelig, at handskerne ikke er våde og at der ikke samtidig håndteres opløsningsmidler.

Gennemtrængningstider

• Handsker er ikke lige modstandsdygtige overfor alle stoffer og materialer.
• Gennemtrængningstider er data, der angiver hvor lang tid der går, fra handsken første gang har været i kontakt med stoffet/materialet og til den første lille mængde er trængt igennem.
• Gennemtrængningstider oplyses af handskeproducenten. Man skal være opmærksom på, at gennemtrængningstider ofte angives for rene stoffer og ikke blandinger.
• Det er nødvendigt altid at kende gennemtrængningstiden ved håndtering af væsker. Hvis man ofte arbejder med en særlig blanding, kan man få testet gennemtrængningstiden ved brug af en særlig handsketester. Flere autoriserede arbejdsmiljørådgivere udbyder denne service. Se også “Quick selection guide to chemical protective clothing", Krister Forsberg, S.Z. Mansdorf, Fourth Edition.

Foranstaltninger og forholdsregler

• Anvend kun handsker godkendt efter DS/EN 374-3. Godkendelsen fortæller, at handsken er blevet testet over for et eller flere kemikalier m.h.p. gennemtrængelighed, og at det er muligt at rekvirere testdata hos producenten.
• Anvend fortrinsvis engangshandsker, der skiftes hvis der kommer kemikalie på - eller senest, når gennemtrængningstiden nås.
• Anvend handsker uden pudder (allergirisiko). Pudderet (=majsstivelse) er ikke allergent i sig selv, men mekanisk irriterende og bærer af evt. allergene molekyler fra handskematerialet.
• N.B. Der er også risiko for allergi selv om man bruger pudderfri handsker.

Før handsken tages i brug :

• Hænderne skal være rene og tørre.
• Lad være med at bære fingerringe inden i en handske.
• Handskerne skal være intakte.
• Ved håndtering af flydende kemikalier skal man kende gennembrudstiden på de handsker, man ønsker at anvende ved arbejdet, gennembrudstiden regnes fra første kontakt med stoffet.
• Skal handskerne anvendes over 15 min, bør der anvendes bomuldsunderhandske for at opsuge fugt fra hænderne.

Handskerne skal udskiftes:

• Ved brud, rifter eller lignende.
• Før gennembrudstiden er nået, også selv om handsken ser intakt ud.
• Hvis handskerne bliver snavsede på indersiden (ses ofte ved korte manchetter).
• Underhandskerne skiftes, når de er fugtige.
• Efter arbejdet og før pauser m.m.
• Vask altid hænder ved handskeskift.
• Handskerne skal tages af før man betjener dørhåndtag, computere og lignende genstande der forventes at være rene.

God håndhygiejne:

• En god håndhygiejne er utrolig vigtig, idet en tør og sprukken hud øger risikoen for optagelse af stoffer og materialer og for eksemer og allergi.
• Vask/skyl hænderne hyppigt og omhyggeligt.
• Tør hænderne omhyggeligt og indsmør i plejende håndcreme.
• Opstår der gener ved brug af handsker, skift til en anden type eller prøv at skifte til en anden størrelse handsker.