Overordnet kemisk risikovurdering/arbejdspladsvurdering for Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Om kemikalier og procedurer i undervisning og forskning
Baggrund:
På Institut for Kemi udføres der uddannelse og forskning i en bred vifte af kemiske emner. Undervisningen er både for egentlige kemistuderende og for studerende fra andre studieretninger, der tager kemifag. Forskningen ledes af videnskabeligt personale (VIP) og foregår i forskningsgrupper og forskningscentre.
Emnerne, der forskes og undervises i, dækker stort set ethvert emne i kemien. Det gør også, at der findes en meget bred palet af udstyr og kemikalier på instituttet.
Dansk lovgivning kræver, at personer som udfører arbejde med farlige kemikalier eller procedurer skal have en tilstrækkelig instruktion før og under arbejdet. På en traditionel virksomhed, hvor medarbejderen udfører samme opgave hver dag, og i undervisningen hvor samme lektioner og øvelser gentages hvert år, er dette relativt ligetil. Forskning kendetegnes derimod ved en stadig udvikling og justering af eksperimenter.
Instruktion, ledelse og planlægning:
Under laboratorieøvelser for studerende ledes arbejdet af instruktorer (VIP eller ph.d.-studerende) og teknikere (laborant eller AC-TAP). Instruktionen gives i form af skriftlige øvelsesvejledninger og mundtlige/praktiske instruktioner i laboratoriet.
Kurset udarbejdes og ledes af en kursusansvarlig VIP, der også står for instruktion af instruktorer/teknikere forud for kurset.
Før man bruger et instrument eller andet udstyr, har man som bruger pligt til at læse manualer og instruktioner og til at blive instrueret i brugen af en person, der er kompetent til at gøre det.
Før man planlægger og udfører selvstændigt laboratoriearbejde, skal man have gennemført instituttets 2-dages arbejdsmiljøkursus og kursus i grundlæggende brandbekæmpelse eller dokumentere en tilsvarende uddannelse. Tilsvarende uddannelser fra andre steder skal suppleres med en sikkerhedsintroduktion, der dækker de lokale forhold.
Arbejdsmiljøkurserne ligger i semesterstarten, og folk der kommer på ”skæve tidspunkter”, får også sikkerhedsintroduktionen, der derefter dækker frem til førstkommende arbejdsmiljøkursus.
Brugeren er forpligtet til at læse manualer og sikkerhedsdatablade, når arbejdet planlægges. Brugeren skal føre laboratoriejournal, der ud over procedure og resultater også dokumenterer planlægning og risikovurdering af eksperimentet.
Alle forsøgsopstillinger der forlades og alle beholdere med stoffer skal være markeret tydeligt med dato, indhold og risiko (og ejerens navn, hvis det er personlige prøver)
Kemikalieopbevaring:
Farlige kemikalier, der ikke er i brug, opbevares uden for uvedkommendes adgang i kemikalieskabe og opbevaringsrum. Nano-pulvere og flygtige stoffer opbevares derudover i ventilerede skabe.
Der må ikke være mere end 50 oplagsenheder brandfarlig væske i laboratorierne.
Køb af kemikalier:
Kemikalieindkøb sker ved at brugeren udfylder en onlineformular og sender den til ”Butikken”. Personalet i Butikken bestiller derefter kemikalierne hos grossisterne og registrerer det i KIROS ved ankomst. Ved at centralisere indkøbet har vi opnået flere fordele, herunder en betydelig effektivisering, at stofferne bliver registreret korrekt, at indkøbsaftaler overholdes, og ikke mindst at der er en ekstra kontrol i forbindelse med regulerede stoffer (prækursorer til narko og eksplosiver, antibiotika, gifte og lignende), og at indkøbene er fagligt begrundede.
Personligt beskyttelsesudstyr:
Der skal bruges langærmet kittel og beskyttelsesbriller (EN166-F) ved alt laboratoriearbejde.
Alt arbejde foregår som udgangspunkt i stinkskab, handskeboks eller under sug, medmindre sikkerhedsvurderingen under forsøgsplanlægningen har vist, at det ikke er nødvendigt.
Handsker bruges ved behov.
Hvis risikovurdering viser behov for yderligere eller andet beskyttelsesudstyr, skal dette bruges.
Hvis den ansvarlige VIP ønsker det og dokumenterer over for institutlederen, at der ikke foregår noget i et laboratorie som kan være en risiko for synet, kan der gives dispensation for kravet om øjenbeskyttelse. Dispensationen hænges på døren til lokalet og revideres årligt.
Førstehjælpsudstyr:
Alle laboratorier har øjenskyl (fastmonteret eller i flaske) og en nødbruser over døren.
Midt på alle undervisnings- og forskningsgange er der en plasterdispenser og renseservietter.
Ved instituttets hovedindgang er der to skabe indeholdende en defibrillator, en førstehjælpstaske og en kuffert med øjenskylleflasker (til brug under transport til skadestue).
Der er ophængt alarmeringsinstruks og nødtelefonnumre i alle trappeskakte.
På alle gange er der et skab med ”Spill Kit” til at håndtere kemikalieudslip.
Brandslukning:
På alle gange er der tre ildslukkere. Standardbestykningen er to 6kg CO2 og en vandslukker.
I laboratorierne er der yderligere en 2kg CO2, et brandtæppe, og ved behov også en spand med sand (når der arbejdes med hydrider, brandbare metalpulvere eller pyrofore stoffer).
Alle deltagere på instituttets arbejdsmiljøkursus får en teoretisk og praktisk uddannelse i elementær brandbekæmpelse. Vores instruktører er uddannet på Dansk Brandteknisk institut og den praktiske del gennemføres med TRIFIRE materiel. Alle prøver at slukke brand med trykvand/slange, CO2, pulver og brandtæppe.
Kemis bygninger har moderne ABA-anlæg, der ved alarmtryk eller aktivering af brandsensor lukker ventilationssystemet ned, frigør branddørene, alarmerer med højttalere i alle rum og alarmerer brandvæsenet. ABA suppleres med AU’s standardsystem med evakueringsveste. (Se punktet Evakuering)
Ulykker og udslip:
Et udslips alvorlighed afhænger af stoffet og mængden. En væsentlig forebyggende foranstaltning er derfor at bruge det mindst farlige kemikalie (hvis der er alternativer) og at reducere de anvendte mængder til det nødvendige. Forsøgsplanlægning og stabile opstillinger reducerer også risikoen væsentligt.
Prioriteten skal altid være at redde liv og førlighed, når der sker uheld eller udslip i laboratoriet. Hvis der er sket personskade, skal man være opmærksom på at der kan være et kemisk element i skaden, som fortsat kan være en trussel.
Små spild og spild inde i stinkskabet kan umiddelbart klares af brugeren.
I tilfælde af større spild og spild uden for stinkskabet forlades lokalet, og døre og vinduer holdes lukkede. Man kan nu enten vente på at et flygtigt udslip fordamper og fjernes af ventilationen eller tage materiel fra det ”Spill Kit”, der findes på alle gange i et afmærket skab, og håndtere udslippet. Føler man sig ikke tryg ved det, kontaktes sikkerhedsleder/sikkerhedsorganisationen.
Hvis udslippet ikke kan isoleres til lokalet, kan det være relevant at evakuere gangen eller hele bygningskomplekset.
Vejleder/vært og sikkerhedsleder skal orienteres ved alvorlige hændelser.
Evakuering:
Evakuering følger AU’s standardprocedure. Den bliver gennemgået under sikkerhedsintro på kurser, sikkerhedsintro til gæster og under arbejdsmiljøkurset. Der gennemføres 1 evakueringsøvelse årligt. Øvelsen ligger som regel tidligt i efterårssemesteret og planlægges efter at de førsteårsstuderende kommer til at deltage.
Affaldshåndtering:
En del af forberedelsen af eksperimenter og undervisning er at afgøre, hvilken kategori affaldet tilhører. Affaldet kildesorteres i standardkategorier, fyldes på X-godkendte 5L dunke og samles i affaldsrummet.
Hvis der er tvivl, eksempelvis reaktivt affald eller affald der ikke passer ind i standardkategorierne, kontaktes sikkerhedsorganisationen eller instituttets affaldsansvarlige (tilknyttet ”Butikken”).
Personalet i “Butikken” står for den videre pakning og forsendelse af affaldet, og har de nødvendige uddannelser til det.
Arbejdsmiljøorganisation:
Instituttet har 4 arbejdsmiljøgrupper, der tilsammen danner det lokale arbejdsmiljøudvalg og dækker alle Instituttets arbejdsområder. Institutlederen er formand for udvalget.
Derudover har Instituttet en ”Daglig sikkerhedsleder” (med en ph.d. i kemi) der varetager den daglige drift og opsyn, yder råd og vejledning, forestår sikkerhedsintroduktion og undervisning og planlægger arbejdsmiljøkurserne.
Energibesparelser:
Energikrisen i efteråret 2022 og det generelle krav om at reducere instituttets miljøbelastning har medført ændringer i arbejdets udførelse. Den primære ændring er, at ”åbningstid” er defineret som 07-19, og man skal have en direkte aftale for at arbejde uden for dette tidsrum. Instituttet er opdelt i zoner, og ventilationen er delvist lukket ned uden for åbningstiden afhængigt af zone. Kemikaliesug og ventilation i opbevaringsskabe og depoter kører stadig konstant. I de zoner hvor der lukkes, skal beholdere lukkes, så der ikke sker afdampning, og kemikalier være under sug uden for arbejdstiden. Når ventilationen er lukket, er der ikke adgang. I nødstilfælde, eller i tilfælde af planlagte aktiviteter uden for åbningstiden, er der monteret knapper til ”forlænget drift”. Når en knap aktiveres, kører ventilationen i zonen i 4 timer.
Zoneopdelingen, og de ændringerne i arbejdet det medfører, bliver gennemgået på sikkerhedsintroduktioner og på instituttets arbejdsmiljøkursus. Erfaringerne fra de første måneder er gode. Friktionerne for uddannelse og forskning er minimale, og der har ikke været farlige situationer på grund af energireduktionstiltagene.
Konklusion:
Institut for kemi er et af AU’s største institutter, har et meget stort antal kemikalier og udfører uddannelse og forskning på stort set alle kemiske områder.
Instituttets forskere og undervisere har en høj grad af kemisk viden og rutine, og derfor vil deres grundlæggende sikkerhedstræning sammen med planlægning og risikovurdering af eksperimenterne give et godt sikkerhedsmæssigt grundlag for arbejdet. Der er også en meget høj sikkerhedsbevidsthed og sikkerhedskultur hos ansatte og studerende.
Den gode uddannelse og kultur afspejles i et lavt antal arbejdsulykke,r og Institut for Kemi er et sikkert sted at gå på arbejde.
Peter Hald
Daglig sikkerhedsleder
13. december 2022