Juni 2018, revideret oktober 2019, revideret februar 2021, revideret juni 2022, revideret december 2022
Baggrund: Virksomheder er forpligtet til at vurdere risikoen, når der arbejdes med stoffer som kan forårsage eksplosive atmosfærer. Det gælder både faste stoffer og gasser.
For at der skal være tale om en eksplosiv atmosfære, kræves det at der er tale om stoffer med flammepunkt under 30 °C eller brændbart støv, og at det eksplosive volumen (hvor koncentration er mellem øvre og nedre eksplosionsgrænse) er over 10 liter.
For Kemis vedkommende er følgende områder relevante at vurdere:
Solventlager:
Instituttet ændrede procedure for nogle år siden, og køber ikke mere solventer i tromler der skal omhældes til mindre beholdere. Lageret har ubrudte originalflasker på 2½ liter og dunke på 5 liter (kun ethanol). Brugerne ”køber” hele flasker/dunke og bringer dem ubrudt til deres laboratorier. Når solventet leveres, bliver det stående i transportemballagen indtil det flyttes ind på salgslageret, hvor brugerne har adgang. Her står flaskerne i skabe med udsugning. Udsugningen er som sådan ikke nødvendig eller påkrævet ifht. ubrudte emballager, men er valgt som en ekstra forholdsregel.
Konklusion: Solventlageret skal ikke klassificeres som eksplosionsfarligt område.
Affaldsrummet:
Instituttet har ændret procedure, så der ikke længere sker omhældning af affald i affaldsrummet. Brugerne hælder affaldet i ”X”-mærkede 5 L dunke i laboratoriet efterhånden som det produceres, spænder låget fast, markerer dunken med affaldskategori og bringer den ned til affaldsrummet. I affaldsrummet sættes dunkene i tromler. De tromler som er under fyldning har hvert et punktsug, og der er ydermere etableret sug i gulvhøjde efter råd fra Arbejdstilsynet.
Når tromlen er fuld, hældes der vermiculit i den og tromlen deklareres, mærkes, forsegles og sendes til Fortum.
Konklusion: Solventlageret skal ikke klassificeres som eksplosionsfarligt område.
Kemikalielageret:
På kemikalielageret opbevares der et meget stort antal kemikalier, men i mindre mængder. Flaskestørrelsen er typisk ikke over ½ liter. Alle kemikalier står i tæt tillukkede beholdere i kemikalieskabe med sug. Udsugningen er overvåget og melder fejl hvis den svigter. Udsugningen er primært af hensyn til arbejdsmiljøet. Der er ikke nogen af kemikalierne, der har så højt damptryk at de, fra en lukket beholder, vil kunne opbygge en eksplosiv atmosfære i kemikalieskabet selv om udsugningen er slået fra.
Når brugerne skal bruge mindre mængder (typisk under 100 mL), afvejer og omhælder de i et stinkskab der står på lageret. Standflasken åbnes først når den er i stinkskabet. Skal de bruge større mængder, bestiller de hele beholdere i den relevante størrelse, som hentes uåbnet fra ”Butikken” og derefter opbevares i brugerens laboratorium eller decentrale kemikaliedepot.
Konklusion: Kemikalielageret skal ikke klassificeres som eksplosionsfarligt område.
Gasflaskelager:
Gasflasker, der ikke er i brug, opbevares i ”Gasflaskerotunden” på plænen bag kemikalielageret. Her opbevares inerte og brandbare gasser. Oxygen og eventuelt andre oxiderende gasser opbevares i ”nitrogenrummet”. De flasker der opbevares er enten tomme eller forseglede flasker fra leverandøren. Såfremt reglerne i øvrigt overholdes, må man have et oplag på op til 200 gasoplagsenheder (GOE) i en bygning (og 264 i det fri). Dvs. at der skal skiltes med ”trykflasker” og ”åben ild forbudt”, og at oxiderende og brandbare gasser ikke opbevares sammen.
Gasflaskerotunden har både ventilationsåbninger og mekanisk luftskifte. Der er også monteret alarm for oxygenniveauet.
Kapacitet på frimængden:
En standard 50 L flaske er 5 GOE (en tom flaske er 0,5 GOE).
Vi kan med andre ord umiddelbart have op til 40 fulde flasker. Da tomme flasker også tæller med 10%, så kan vi også have 38 fulde og 10 tomme.
Konklusion: Gasflaskelageret skal ikke klassificeres som eksplosionsfarligt område.
SPS-solventtørremaskine:
SPS’en tørrer solventer ved at sende dem gennem søjler med tørremiddel. Solventerne leveres i forseglede ”fustager” lignende dem som fadøl leveres i. Solventet er under argon i anlægget, indtil det kommer ud af aftapningshanen. For at holde solventet tørt tappes der direkte i en lukket beholder med minimal afgang til atmosfæren. Der er monteret punktsug ved hanen, og der tappes mindre mængder, få deciliter.
Konklusion: SPS skal ikke klassificeres som eksplosionsfarligt område.
Laboratorier generelt:
Institut for Kemi har moderne laboratorier. De sidste ”gamle laboratorier” er blevet renoveret i forbindelse med ”Unilab” i løbet af sommeren 2018.
Luften i laboratorierne skiftes ca. 10 gange i timen af rumventilationen
Stinkskabene regulerer selv flowet og sænker automatisk lågen når de ikke er i brug. Flowet er 0,5 m/s når der arbejdes i dem (kravet er 0,3 m/s).
Punktsug suger 5 kubikmeter pr. minut
Der er overvågning og alarm med lyd/lys på udsugningen
Når der arbejdes med flygtige solventer sker det under reflux så afdampning forhindres, eller i så små mængder at udsugningen forhindrer at der opstår en eksplosiv atmosfære (nærmere brandfare) ud over det bægerglas som der arbejdes i.
Afdampning af større mængder solvent sker altid på rotationsfordamper. Den står i et stinkskab eller en sugeboks, og der er monteret kølere med is eller tøris, som sikrer at det afdampede solvent opsamles.
Der må ikke forefindes mere end 50 oplagsenheder brandfarlig væske i laboratorierne. Alle beholdere som ikke er i brug er lukket og står i opbevaringsskabe med sug. Beholdere med affald står i stinkskabene til de er fyldt, hvorefter de lukkes og bringes til affaldsrummet af brugerne.
Konklusion: ved normalt laboratoriearbejde opstår der ikke eksplosive atmosfærer større end 1-2 liter, og laboratorierne skal ikke klassificeres som eksplosionsfarligt område.
Supplerende om Undervisningslaboratorier:
Laboratorieundervisningen karakteriseres af mange forskellige eksperimenter der udføres i den mindste praktiske skala. Formålet er at lære håndværket og få forståelse og rutine i laboratorieteknikker, men der skal kun syntetiseres nok produkt til, at det kan karakteriseres. Et andet formål med at arbejde i mindst mulig skala er at det begrænser kemikalieforbruget og den mængde affald der efterfølgende skal håndteres. Dermed reduceres den anvendte mængde brandfarlige solventer også.
Alt arbejde med flygtige, brandbare solventer sker i stinkskabe, sugebokse eller under punktsug. De der udfører eksperimenterne har ofte en begrænset rutine (studerende), men dette kompenseres af, at der altid er teknisk/akademisk personale til stede under laboratorieøvelser til at lede og vejlede og at øvelserne sker efter en vel gennemarbejdet plan. I tilfælde af uheld har underviserne kommandoen, kan vurdere situationen og reagere hensigtsmæssigt.
Supplerende om Forskningslaboratorier:
Forskning karakteriseres af, at de personer der udfører den har et højt uddannelsesniveau og rutinering. Der forskes i mange forskellige områder, men den enkelte forsker er typisk specialiseret i et relativt snævert område. Alle der udfører selvstændigt laboratoriearbejde på Institut for Kemi skal have gennemført instituttets kursus i arbejdsmiljø og grundlæggende brandbekæmpelse. En del af arbejdsmiljøkurset er at udføre risikovurdering af den valgte procedure (Risikovurdering og forsøgsplanlægning er arbejdspladsbrugsanvisning/instruktion til det aktuelle forsøg).
Butikken/varemodtagelsen:
Kemikalier modtages og håndteres kun i originalemballage/transportpakninger. Der er således ikke risiko for eksplosiv atmosfære.
Værksteder:
De eneste solventer med flammepunkt under 30 °C der anvendes på værkstederne er acetone og ethanol, som bruges (i mindre mængder) til smøring og afrensning. Begge opbevares i godkendte vaskeflasker og anvendes under punktsug.
Konklusion: Ved normalt arbejde på værkstederne opstår der ikke eksplosive atmosfærer, og de skal ikke klassificeres som eksplosionsfarligt område.
Decentrale kemikaliedepoter:
Forskningsgrupperne og undervisningslaboratorierne har decentrale kemikaliedepoter.
På depoterne opbevares de specialkemikalier, som bruges til forskningen/undervisningen. Alle flygtige kemikalier står i tæt tillukkede beholdere i kemikalieskabe med sug. Udsugningen er overvåget og melder fejl hvis den svigter. Udsugningen er primært af hensyn til arbejdsmiljøet. Der er ikke nogen af kemikalierne som har så højt damptryk at de, fra en lukket beholder, vil kunne opbygge en eksplosiv atmosfære i kemikalieskabet selv om udsugningen er slået fra.
Når brugerne skal bruge kemikaliet, henter de beholderen og den åbnes først når den er i stinkskabet hvor den skal bruges. Efter brug bringes den tilbage til depotet.
Konklusion: De decentrale kemikalielagre er ikke eksplosionsfarlige områder
Energibesparelser:
Energikrisen i efteråret 2022 og det generelle krav om at reducere instituttets miljøbelastning har medført ændringer i arbejdets udførelse. Den primære ændring er, at ”åbningstid” er defineret som 07-19, og man skal have en direkte aftale for at arbejde uden for dette tidsrum. Instituttet er opdelt i zoner, og ventilationen er delvist lukket ned uden for åbningstiden afhængigt af zone. Kemikaliesug og ventilation i opbevaringsskabe og depoter kører stadig konstant. I de zoner hvor der lukkes, skal beholdere lukkes, så der ikke sker afdampning, og kemikalier være under sug uden for arbejdstiden. Når ventilationen er lukket, er der ikke adgang. I nødstilfælde, eller i tilfælde af planlagte aktiviteter uden for åbningstiden, er der monteret knapper til ”forlænget drift”. Når en knap aktiveres, kører ventilationen i zonen i 4 timer.
I ”Grøn zone” kører ventilationen normalt døgnet rundt. Forskningslaboratorier hvor der er langvarige forsøg med brandbare stoffer ligger i grøn zone.
I ”Gul zone” er der normal ventilation inden for åbningstid, men stinkskabe og rumventilation er lukket uden for åbningstiden. Der er stadig ventilation på opbevaringsskabe døgnet rundt. Gul zone dækker forskningslaboratorier hvor det er muligt at undvære ventilation uden for åbningstiden.
”Rød zone” er undervisningslaboratorier. I dem er det forudsigeligt hvad der foregår og det er muligt at have en kortere åbningstid. De har heller ikke en åbningstid i weekenderne.
Zoneopdelingen, og de ændringerne i arbejdet det medfører, bliver gennemgået på sikkerhedsintroduktioner og på instituttets arbejdsmiljøkursus. Erfaringerne fra de første måneder er gode. Friktionerne for uddannelse og forskning er minimale og der har ikke været farlige situationer på grund af energireduktionstiltagene. Der dannes ikke eksplosive atmosfærer på grund af den reducerede ventilation, når arbejdet er organiseret efter zonemodellen.
Endelig konklusion:
Der er ikke ATEX-områder på Institut for Kemi, men der arbejdes med mange forskellige emner og procedurer, og det er derfor vigtigt at alle, men specielt forskningsledere, arbejdsmiljøorganisation og teknisk personale konstant er opmærksomme på risikoen, når procedurer eller forskningsområder skifter.
Orientering om ATEX er en del af pensum på instituttets arbejdsmiljøkursus, både for at sikre at vores studerende og ansatte er opmærksomme på, at det er en risiko der kan opstå under deres uddannelse og forskning, og fordi de vil få behovet i deres videre karriere.
Peter Hald
Daglig sikkerhedsleder
13. december 2022