I denne vejledning finder du retningslinjerne for arbejde med lasere på Kemisk Institut. Retningslinjerne bliver løbende opdateret i henhold til den viden, der til enhver tid måtte findes på feltet. Retningslinjerne gælder kun dagligt brug af laserne og omfatter ikke service eller eftersyn af disse. Hvis du skal lave laserservice skal du først læse lasernes servicemanualer. Hvis du vil vide mere kan du læse Arbejdsmiljøinstituttets glimrende bekendtgørelse om lasersikkerhed nr. 30/1990, samt Dansk Standard EN 60825-1.
Det er vigtigt, at du kender denne vejledning, før du går ind i et af laserlaboratorierne på Kemisk Institut, også hvis du kun er på et kort besøg. Laserlaboratorierne er angivet med gule advarselsskilte på dørene samt røde lamper over dørene. Hvis laserne kører i laboratoriet lyser de røde lamper.
Vejledningen omhandler øjenskader, hudskader, elektrisk stød, forgiftning samt mekaniske skader som brud og forstuvninger, og hvordan du undgår dem. For at du hurtigere kan finde frem til det afsnit, der omhandler dit spørgsmål, er skaderne karakter beskrevet med kursiv, mens vejledninger i hvordan du undgår den pågældende skade skrevet med fed.
Blandt de alvorlige skader er øjenskader klart de hyppigst forekommende. Øjenskaderne varierer fra forbigående gener som røde pletter for øjnene og ”svejseøjne” (kraftigt kløende eller sviende øjne) til permanent nedsat syn eller blindhed.
Skaderne kan være akutte, som følge af kortvarig belysning af øjet, men de kan også opstå efter en længere tids akkumuleret belysning, som f.eks. svejseøjne (minutter-timer) og grå stær (måneder - år).
Placeringen af øjenskaden afhænger først og fremmest af hvor langt laserstrålen trænger ind i øjet, og dette afhænger igen af laserens bølgelængde. Udsender laseren ultraviolet eller fjernt infrarødt lys kommer laserstrålen kun til hornhinden og øjets linse, hvorfor skaden opstår her. Er laserlyset derimod synligt eller nær-infrarødt går laserstrålen gennem øjet og fokuseres på nethinden med en blind plet på nethinden til følge. Ved mindre skader på nethinden, kan den dog hele delvist eller helt.
Langt de fleste, hvis ikke alle, øjenskader kan undgås ved brug af laserbeskyttelsesbriller. Du kan finde de rette laserbeskyttelsesbriller i alle laserlaboratorierne ved Kemisk Institut. Det er dog vigtigt at du ved hvordan brillerne bruges. Brillerne dækker kun bestemte spektralområder (bølgelængder) og dæmper kun lyset et endeligt antal størrelsesordener. Spektralområde og dæmpning er som regel angivet på selve brillen. Dæmpningen angives som oftest i optiske tæthed, OD, defineret ved
OD = -log(I/I0)
hvor I0 og I er laserstrålens intensitet før og efter brillen. Du skal altid sørge for at brillen virker ved de laserbølgelængder du arbejder ved, og at den dæmper strålen tilstrækkeligt. Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at hvis laserens middeleffekt efter brillen er
I < 0.1 mW
skader den ikke dine øjne. Eksempelvis skal der på en laserbeskyttelsesbrille til en 10 mW helium-neon laser stå OD>2 (eller mere) ved en bølgelængde på 632.8 nm (HeNe laserens bølgelængde), mens der på en briller til en 10 W neodymium:YAG laser skal stå OD > 5 (eller mere) ved 1064 nm.
Nu er det ikke altid hensigtsmæssigt at arbejde med laserbeskyttelsesbriller. Hvis du f.eks. arbejder med en eksperimentel opstilling, der benytter både grønt, rødt og blåt laserlys, skal en passende beskyttelsesbrille dæmpe hele det synlige spektrum – og så er brillen altså sort !
Blandt andet derfor skal du følge en hel række yderligere sikkerhedskrav, som er angivet nedenfor.
En anden hyppigt forekommende skadestype er hudskader.
Hudskader inkluderer forbrændinger som følge af kraftig opvarmning i læderhud og underhud, rødmen (solskoldning) forårsaget af ultraviolet lys samt celleforandringer og formentligt også hudkræft som følge af længere tids eksponering af ultraviolet lys. Vi er i skrivende stund dog ikke bekendt med tilfælde af hudkræft som følge af laserlys.
Som i tilfældet med øjenskader afhænger skadens position og omfang af lysets gennemtrængningsdybde i huden. Ultraviolet lys (< 400 nm) trænger mindre end 1 mm ind i huden, mens nær-infrarødt lys (750-1000 nm) kan løbe gennem flere centimeter hud og underliggende væv. Det betyder at en lyseffekt på f.eks. 1 W ved 300 nm afsættes i et meget lille volumen og medfører kraftig lokal opvarmning med en smertefuld forbrænding til følge, hvorimod den samme effekt ved 800 nm næsten ikke kan mærkes.
Du kan minimere risikoen for hudskader ved, foruden at følge sikkerhedskravene ovenfor, at
Mange lasere benytter højspænding med dødelig strømstyrke. Der er kun adgang til højspændingen hvis laseren sikkerhedskredsløb omgås. Dette kan være nødvendigt ved service.
Enkelte lasere bruger giftige gasser såsom Klor og Fluor. Disse lasere skal altid være tilsluttet et kraftigt sug.