Ring 112 fra nærmeste mobil.
Når der er forbindelse, skal du oplyse:
- Hvor ulykken er sket.
- Hvad der er sket.
- Hvor mange der er kommet til skade.
- Hvem der ringer.
- Hvorfra der ringes.
- Sørg for, at redningsvæsenet bliver mødt uden for bygningen og oplys om der er særlige forhold, der gør sig gældende.
- Underret arbejdsmiljølederen/-repræsentanten og institutlederen.
Inden man bringer den tilskadekomne på skadestuen, skal man ringe først.
På hverdage i tidsrummet 8-16: Ring til egen læge.
På hverdage fra kl. 16 til kl. 8 om morgenen, i weekender og på helligdage: Ring til Lægevagten på 70 11 31 31.
Du skal oplyse personnummer på den tilskadekomne. Benyt Falck hvis ulykken er alvorlig, afstå fra egen transport.
Øjenskylleflaske
- Tag flasken ud af holderen.
- Slå øjekoppen hårdt ned mod flasken med flad hånd.
- Fjern låget
- Tryk øjekoppen fast om øjet og skyl ved at trykke på flasken.
Alene:
- Klargør flasken som beskrevet ovenfor.
- Øjet åbnes godt med tommel- og pegefinger.
- Øjekoppen presses forsigtig mod øjet - stadig med øjet åbnet.
- Skyl rigeligt ved at trykke på flasken gentagne gange.
Med hjælper:
Ved svære ætsninger følger en reflektorisk øjelukning, hvorfor den ramte ikke selv kan skylle tiltrækkeligt. Den nærmeste må hjælpe.
- Hjælperne åbner det ramte øje med tommel- og pegefinger.
- Øjekoppen holdes en håndsbredde fra øjet.
- Der skylles rigeligt ved at trykke på flasken.
Øjenbruser
(er også velegnet til at skylle forbrændinger og ætsninger)
- Tag bruseren fra holderen ved vasken.
- Pres på det røde håndtag.
- Skyl som beskrevet ved øjenskylleflaske.
NB: Vær opmærksom på en rigelig skylning af øjelåget !!!
- Skyl straks det forbrændte parti med koldt vand.
- Fjern løstsiddende tøj over det forbrændte område.
- Bliv ved med at skylle, mens andre skaffer et fad med kuldslået vand (15 oC).
- Dyp det forbrændte parti ned i vandet og hold det der, indtil smerterne er forsvundet - dog mindst i 30 min.
- Læg et koldt, drivvådt omslag på det forbrændte parti og bring den tilskadekomne på skadestue.
Ved større 1. og 2. grads forbrændinger, alle 3. grads forbrændinger og forbrændinger i ansigtet skal læge kontaktes.
Indvendige ætsninger
- Opkastning må ikke fremkaldes .
- Giv straks rigeligt at drikke (mælk eller vand).
- Undtagelse: Bevidstløse må ikke indgives drikke.
- Tilkald ambulance og bring den tilskadekomne på skadestue. Medbring oplysninger om hvilket stof der er indtaget (navn, kemisk formel, beholder eller brugsanvisning).
Udvendige ætsninger:
- Skyl omgående med rigelige mængder varm eller lunken vand.
- Fjern tøj - fortsæt skylningen 10 min.
- Er der stadig smerter fortsættes skylning i endnu 10 min.
- Hvis det skønnes nødvendigt bringes den tilskadekomne på skadestue. Medbring oplysninger om stoffet,(navn, kemisk formel, beholder eller brugsanvisning).
Ætsninger i øjet:
- Skyl omgående med rigelige mængder vand i ikke for kraftig stråle.
- Skyl fra næseroden og udad.
- Skyl i 5 min, hvis det er syrer. Skyl i 10-15 min hvis det er baser eller uorganiske syrer.
- Skyl også under transport til skadestue.
- Søg derefter altid skadestue. Medbring oplysninger om stoffet (navn, kemisk formel, beholder eller brugsanvisning).
Se også afsnittet om Brug af øjenskylleflasker.
Der er opsat plasterautomater på alle gange.
Der er en stor førstehjælpstaske på informationskontoret.
Der er en båre i vareindleveringen.
Orienter dig om førstehjælpsudstyrets placering, før der bliver brug for det. Giv besked til din arbejdsmiljøgruppe, hvis du opdager fejl eller mangler.