Det er vigtigt, at et hvert laboratoriearbejde forberedes omhyggeligt, både af hensyn til sikkerheden og af hensyn til et godt resultat. En løbende ført laboratoriejournal er et uvurderligt og uundværligt middel til sikring af disse formål. I de fleste grupper er det et ufravigeligt krav at der skal føre laboratoriejournal.
Vurdering af risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger er et vigtigt led i forberedelserne til et aktuelt arbejde. Det kan hertil f.eks. være nødvendigt at søge oplysninger om et stofs egenskaber: Tilstandsform, forhold over for vand, brændbarhed (flammepunkt, antændelsestemperatur og eksplosionsgrænser), ætsende og korroderende egenskaber, lugt, toksiske egenskaber og specielt langtidseffekter, gennemtrængningsevne over for gummi og plast (handsker) og den eventuelle hygiejniske grænseværdi.
For det store flertal af kendte kemiske forbindelser og produkter eksisterer mange af disse oplysninger ikke. Kun de typisk fysiske og kemiske egenskaber er registeret. Men for mange stoffer er deres sundhedsskadelige og miljøskadelige egenskaber beskrevet i forskellig typer af litteratur.
Den enkelte medarbejder skal som led i forberedelserne til laboratoriearbejde (eksperiment eller rutineoperation) overveje den risiko som arbejdet giver anledning til:
- Som følge af de fysiske, kemiske og toksiske egenskaber af de kemikalier, stoffer og stofblandinger, som skal anvendes, eller som kan dannes.
- Som følge af de særlige træk (f.eks. stor varmeudvikling) ved den reaktion eller procedure, som agtes gennemført eller fulgt.
- Som følge af den apparaturopstilling, som tænkes anvendt.
Søg litteraturen for manglende oplysninger
Notér væsentlige oplysninger om risiko og forholdsregler i laboratoriejournalen:
- Hvor alternative fremgangsmåder er mulige, skal den der er forbundet med mindst risiko, anvendes.
- Kan en betydelig risiko ikke elimineres, bør det overvejes at opgive eksperimentet. Sker dette ikke, skal den ansvarlige projektleder personligt udføre eller overvåge udførelsen af eksperimentet.
- Den videnskabelige medarbejder, som igangsætter et projekt/arbejde (den ansvarlige projektleder), skal personligt være vidende om de sundheds– og miljøskader, som projektet/arbejdet kan medføre. Den ansvarlige projektleder er endvidere ansvarlige for, at de medarbejdere (eller studerende) som inddrages, også har denne viden og træffer forholdsregler derefter, før projektet/arbejdet sættes i gang.
- Vær forberedt på at yde førstehjælp til dig selv og andre, hvis uheldet/ulykken alligevel sker.
Arbejde med stoffer og reaktioner, hvorved der udvikles skadelige eller ildelugtende gasser eller dampe, skal foregå i stinkskab. I princippet bør enhver form for kemisk arbejde foregå i stinkskab, så vidt det er praktisk muligt.
Brugerens sikkerhed ved arbejde med et stinkskab afhænger dels af de tekniske og bygningsmæssige forhold, dels af de personlige og aktuelle forhold; af disse sidste kan fremhæves:
- Hvilke stoffer der arbejdes med og i hvilke mængder.
- Hvordan brugeren håndterer stofferne og opfører sig foran stinkskabet.
- Opstillinger eller andre forhindringer for luftens bevægelse ind i skabet.
- Temperaturen i stinkskabet.
Følgende regler gælder for brug af stinkskabe:
- Kontrollér efter åbning af stinkskabet, at det suger, og at kontrolanordningen (alarmen) fungerer. Vær opmærksom på eventuelle svigt.
- Arbejd altid med mindst mulig stinkskabsåbning. Det er dog ikke muligt at holde skabet helt lukket, når der foretages opvarmning i det, fordi varme ændrer balancen.
- Luk altid skabet helt ned, så snart du bevæger dig væk fra det.
- Respektér stinkskabets alarm, når den lyder; sørg for at rette, hvad der er galt. Når alarmen lyder er der ikke tilstrækkelig sug til at du kan arbejde sikkert.
- Hold ansigtet (åndedrætszonen) over stinkskabslågens kant.
- Placér opstillinger tæt ved bagvæggen og længst muligt væk fra sidevæggene. Hæv eventuelt større opstillinger, som generer luftbevægelsen ind i skabet, ca. 5 cm.
- Undgå hurtige bevægelser under arbejdet og ved åbning af lågen. Undgå brug af åbentstående kittel. Undgå åbne vinduer og hurtig passage forbi stinkskabe - det giver risiko for udslip.
- Overhold elementære sikkerhedsregler for arbejde med brandbare materialer i stinkskabet. Der må bl.a. ikke findes åben ild i stinkskabet.
- Hold stinkskabet rent og ordentligt. Ryd op og tør stinkskabsbunden Brug ikke stinkskabet til opbevaring af f.eks. kemikalier.
- Konstateres fejl, der giver sikkerhedsmæssige risici, afbrydes arbejdet øjeblikkeligt. Teknisk Forvaltning, sikkerhedslederen eller instituttets sikkerhedsgruppe underrettes.
- Udstyr med opvarmning skal altid sættes på elevatorbord således at opvarmningen kan afbrydes uden større sikkerhedsrisiko.
Stinkskabenes alarmsystem:
Arbejdstilsynet kræver at stinkskabe skal være forsynet med en alarm, der aktiveres hvis suget ikke er tilstrækkeligt.
Hvert stinkskab har sit eget alarmsystem, som alarmerer ved lyd og rødt lys så snart udsugningen (undertrykket) falder under et forudindstillet niveau.
Når et stinkskab er lukket, opretholdes en svag udsugning. Når stinkskabslågen åbnes øges udsugningen, men ved en åbning på ca. 40 cm aktiveres alarmen. Allerede før skabet er åbnet så meget, kan lufthvirvler i åbningen dog reducere udsugningens effektivitet, specielt hvis mange stinkskabe i laboratoriet er åbne på samme tid, idet der er grænser for den samlede udsugningskapacitet.