Kemikaliesikkerhed

For stoffer eller beholdere med potentielt eksplosive egenskaber kan alder, opbevaringstemperatur samt påvirkning fra lys og luft have afgørende betydning for stabiliteten. Det er derfor meget vigtigt, at disse stoffer ikke indkøbes og opbevares i større mængder end nødvendigt.

Beredskabsstyrelsen har udførlig information om peroxider og myresyre.

Hvis der er mistanke om et højt indhold af peroxider, skal der udvises stor forsigtighed ved håndtering og åbning af beholderen. En enkel metode til at undersøge, om der f.eks. er peroxider i ether, er at blande et par ml med en kaliumiodidopløsning, tilsætte et par dråber fortyndet HCl og ryste blandingen. En brunfarvning fra iod er et sikkert tegn på tilstedeværelsen af peroxider.

Peroxidindholdet kan kontrolleres med Peroxide Strips (Merck 1.10081.0001, måleområde 1–100 mg/L H₂O₂). De fleste peroxiddannende kemikalier leveres med en stabilisator, og kemikalieleverandører garanterer normalt en holdbarhed på tre til fem år fra produktionsdatoen for uåbnede beholdere. Kemikalier uden tilsat stabilisator har kortere holdbarhed.

Nogle peroxiddannende stoffer kan nå eksplosive koncentrationer af peroxider, uden at opløsningsmidlet koncentreres. På grund af det generelle substitutionsprincip skal der derfor være en særlig begrundelse for at anvende diisopropylether.

Ifølge ADR-reglerne for transport af farligt gods er mange af de ethere, der rutinemæssigt anvendes, klassificeret som brandfarlige væsker i klasse 3. Reglerne (afsnit 2.2.3.2.1) angiver, at væsker i klasse 3, som let danner peroxider, kun må transporteres ad vej, hvis peroxidindholdet ikke overstiger 0,3 %, dvs. 3.000 mg/L. Så høje koncentrationer af peroxider vil sjældent forekomme i et laboratorium, og ubrugte peroxiddannende stoffer vil normalt blive bortskaffet via det gældende kemikalieaffaldssystem.

Hvis der er mistanke om – eller det vides – at et stof har et højt peroxidindhold (grænse: 100 ppm), skal du kontakte en arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder for yderligere vejledning. Det kan f.eks. være nødvendigt at nedbryde peroxiderne med en sur opløsning af jern(II)sulfat.

Beholdere med ustabile kemikalier skal mærkes med relevante oplysninger, herunder indkøbsdato, åbningsdato, kontrol af stabilitet, placering mv.

Undgå kontakt med kemikalier i alle situationer, hvor kemikalier håndteres, herunder ved afvejning, ophældning, almindeligt laboratoriearbejde, transport, oprydning og bortskaffelse af affald.

• Undgå enhver kontakt mellem kemikalier og opløsningsmidler og hud eller øjne.
• Brug laboratoriekittel, handsker og sikkerhedsbriller.
• Undgå at indånde kemikalier og dampe. Arbejd altid i stinkskab.
• Afvejning af kemikalier skal altid foregå i stinkskab eller under punktudsugning.
• Tør spild op med det samme.

• Kemikalier skal opbevares i lukkede og tydeligt mærkede beholdere med angivelse af navn, kemisk formel samt smeltepunkt/kogepunkt.
• Eventuelle farlige egenskaber skal fremgå, f.eks. eksplosiv, brandfarlig, selvantændelig, vand- eller luftfølsom, ætsende, giftig, allergifremkaldende eller kræftfremkaldende.
• Opløsninger i ether og andre flygtige opløsningsmidler må kun opbevares i køleskabe, der er eksplosionssikrede. Bægerglas må ikke anvendes. Brug kun lukkede kolber og flasker.
• Kun mindre mængder brandfarlige kemikalier og opløsningsmidler må opbevares i laboratoriet.

• Kemikalier, der transporteres ud af laboratoriet, skal være i lukkede beholdere. Glasbeholdere skal transporteres i en bærekurv eller på en vogn.
• Særligt flygtige, rygende, ætsende, brandfarlige og eksplosive kemikalier må ikke transporteres i en elevator sammen med personer. Dette gælder f.eks. flygtige opløsningsmidler, flydende nitrogen, tøris og rygende syrer.

• Spildte kemikalier skal fjernes med det samme. Væsker opsuges med et porøst absorberende materiale (f.eks. kattegrus, sand eller vermiculit) efter neutralisering og/eller fortynding med vand. Spildt pulver kan støve under oprydningen, og der skal derfor anvendes egnede personlige værnemidler. Se afsnittet om bortskaffelse af affald for korrekt håndtering af affaldet.
• Forurenet tøj skal skiftes hurtigst muligt. Sko, urremme og lignende, som har absorberet væske, skal straks tages af.

Undgå at arbejde i nærheden af åben ild eller på steder, hvor der er risiko for gnistdannelse.

OBS: Eksplosionsfarlige stoffer, f.eks. diethylether og petroleumether, må ikke opbevares i almindelige skabe.

Oplysningerne i ovenstående tabel stammer fra følgende kilder:

a: Chemical and Safety, Technical Publisher, 1976
b: Merck Index, 11. udgave, 1989
c: Hommel's Handbuch der gefährlichen Güter, 1973/74
*: Se særlige instruktioner.

Se desuden KIROS-databasen og laboratoriernes samling af arbejdspladsbrugsanvisninger.

Eksempler på almindeligt anvendte oxidationsmidler

(stoffer, der let reduceres)

Organiske peroxider, f.eks.:

• Dibenzoylperoxid
• m-Chlorperbenzoesyre

Uorganiske peroxider, f.eks.:

• Hydrogenperoxid (brintoverilte)
• Natriumperoxid og bariumperoxid
• Natriumpersulfat

Eksempler på almindeligt anvendte reduktionsmidler

(stoffer, der let oxideres)

Organiske forbindelser generelt, især:

• Methanol
• Ethanol
• Formaldehyd
• Acetaldehyd
• Myresyre

Metalhydrider, f.eks.:

• Natriumhydrid
• Lithiumhydrid
• Natriumborhydrid
• Lithiumaluminiumhydrid

OBS: Ethanol og koncentreret eller rygende salpetersyre må ikke anvendes sammen til rengøring af glasudstyr, da blandingen kan være eksplosionsfarlig.

Advarslen gælder især for koncentrerede syrer og baser.

De mest almindelige koncentrerede syrer er:

De mest almindelige koncentrerede baser er:

Vandreaktive stoffer reagerer med vand, ofte under kraftig varmeudvikling og/eller udvikling af gasser. Ved blanding skal stoffet tilsættes langsomt og forsigtigt til vandet – ALDRIG omvendt.

Eksempler på vandreaktive stoffer

Stoffer, der udvikler hydrogen eller kulbrinter (f.eks. methan og butan) ved kontakt med vand
Risiko for eksplosion, brand og forgiftning.

• Alkalimetaller (Li, Na, K, Rb, Cs)
• Jordalkalimetaller (f.eks. Ca)
• Metalhydrider (f.eks. LiH, NaH, CaH₂, LiAlH₄, NaAl(OR)₂H₂)
• Metalalkyler (f.eks. CH₃Li, C₄H₉Li, CH₃MgX)

Stoffer, der udvikler brandfarlige eller giftige gasser ved kontakt med vand eller fortyndet syre
Risiko for eksplosion, brand og forgiftning.

• Carbider
• Silicider
• Phosphider
• Sulfider
• Tellurider
• Selenider
• Arsenider
• Nitrider
• Syrechlorider
• Cyanider
• Azider

Stoffer, hvor blanding eller reaktion med vand medfører kraftig varmeudvikling:

• Koncentrerede syrer (f.eks. svovlsyre)
• Syreanhydrider (f.eks. svovltrioxid, phosphorpentoxid og eddikesyreanhydrid)
• Syrechlorider (f.eks. thionylchlorid, sulfurylchlorid, phosphoroxychlorid, phosphortrichlorid, phosphorpentachlorid, tin(IV)chlorid, acetylchlorid og benzoylchlorid)
• Vandfrie salte (f.eks. aluminiumchlorid, jern(III)chlorid og calciumchlorid)
• Koncentrerede baser (f.eks. faste alkalihydroxider og brændt kalk)

Ved blanding skal kemikaliet tilsættes langsomt og forsigtigt til vandet.