Sikkerhedsforskrifter

Det er et krav, at der bæres sikkerhedsbriller (EN 166-F eller bedre) i alle eksperimentelle laboratorier – uanset hvilket ærinde du har i laboratoriet, og uanset hvor kort tid du forventer at opholde dig der.

Almindelige briller yder ikke tilstrækkelig beskyttelse, men kan anvendes sammen med sikkerhedsbriller. Alternativt kan der anvendes sikkerhedsbriller med styrke.

Sikkerhedsbriller findes i mange forskellige mærker, kvaliteter og størrelser. Alle sikkerhedsbriller skal have sidebeskyttelse for at minimere risikoen for, at stænk rammer øjnene. Mange modeller har brillestænger, der kan justeres i længden og tilpasses den enkelte bruger.

Selve brilleglassene er ofte fremstillet af et mekanisk stærkt plastmateriale, f.eks. polycarbonat. Vær opmærksom på, at visse organiske opløsningsmidler kan beskadige overfladen og medføre, at glassene mister deres gennemsigtighed.

Medarbejdere ved Institut for Kemi, som har behov for briller med styrke, har mulighed for at få sikkerhedsbriller med styrke betalt af instituttet. Kontakt arbejdsmiljølederen for yderligere information.

Handsker anvendes for at beskytte huden mod kemiske stoffer, der kan være skadelige ved direkte hudkontakt eller ved at trænge gennem huden og forårsage skade andre steder i kroppen.

På Institut for Kemi anvender vi primært nitrilhandsker, men der findes også kraftige gummihandsker (rengøringshandsker).

Hvornår skal handsker anvendes?

• Beskyttelseshandsker skal anvendes, når der er risiko for hudkontakt med farlige stoffer og materialer, f.eks. ved oprydning efter spild og stænk, arbejde hvor hænderne nedsænkes, kontakt med dampe, der kan trænge gennem huden, eller hvor der på anden måde er risiko for spild.
• I alle andre tilfælde bør det overvejes, om handsker er nødvendige. Handsker holder på fugten, hvilket kan få huden til at hæve, blive varm og mere sårbar. Bomuldshandsker kan anvendes under beskyttelseshandsker for at absorbere fugt. Visse handskematerialer kan desuden forårsage kontakteksem og allergi – især latex.
• Ved arbejde med faste stoffer kan almindelige engangshandsker anvendes, da faste stoffer ikke trænger gennem handskerne. Dette forudsætter naturligvis, at handskerne ikke er våde, og at der ikke samtidig arbejdes med opløsningsmidler.

Handskers gennembrudstid

• Handsker er ikke lige modstandsdygtige over for alle stoffer og materialer.
• Gennembrudstiden angiver, hvor lang tid der går fra handskens første kontakt med et stof eller materiale, til den første lille mængde er trængt igennem handsken.
• Handskeproducenten oplyser gennembrudstiderne. Vær opmærksom på, at disse ofte er angivet for rene stoffer og ikke for blandinger.
• Ved håndtering af væsker er det altid nødvendigt at kende gennembrudstiden. Hvis du ofte arbejder med en bestemt blanding, kan gennembrudstiden testes ved hjælp af særligt testudstyr. Flere autoriserede arbejdsmiljørådgivere tilbyder denne service. Se også Quick Selection Guide to Chemical Protective Clothing, Krister Forsberg og S.Z. Mansdorf, Fourth Edition.

Forholdsregler

• Brug kun handsker, der er godkendt i henhold til DS/EN 374-3. Godkendelsen betyder, at handsken er testet mod et eller flere kemikalier med hensyn til gennemtrængning/gennembrud, og at testdata kan indhentes hos producenten.
• Brug så vidt muligt engangshandsker, og skift dem, hvis der kommer kemikalier på dem – eller senest når gennembrudstiden er nået.
• Brug pudderfri handsker på grund af risikoen for allergi. Pudderet (majsstivelse) er ikke i sig selv allergifremkaldende, men kan virke mekanisk irriterende og fungere som bærer af eventuelle allergifremkaldende molekyler fra handskematerialet.
• Bemærk: Der kan også være risiko for allergi ved brug af pudderfri handsker.

• Det er obligatorisk at bære laboratoriekittel i alle eksperimentelle laboratorier.
• Påbegynd ikke et eksperiment, før du har samlet alt, hvad du skal bruge, herunder kemikalier og udstyr.
• Alt arbejde, der medfører lugt eller støv, samt rengøring af anvendt udstyr skal foregå i stinkskab.
• Følg alle instruktioner nøje. Afvigelser må kun foretages efter aftale med vejleder eller instruktor.
• Før løbende og opdateret laboratoriejournal over alt laboratoriearbejde.
• Vandstrålepumper må IKKE anvendes til sugefiltrering. Brug i stedet membranpumper eller vakuumpumper med en fælde.
• Instruktioner om brug og funktion skal være tilgængelige ved hvert stinkskab.
• Det er forbudt at spise, drikke eller ryge i laboratorierne.
• Hold laboratoriet rent og ryddeligt.
• Sæt mindre udstyr tilbage på plads, når det ikke er i brug. Hold gulvet frit for udstyr, kasser, affald mv.
• Sæt beholdere med kemikalier og reagensflasker tilbage på deres plads efter brug.
• Hold stinkskabet rent og ryddeligt.
• Dunke og flasker med brandfarlige væsker (opløsningsmidler) må ikke placeres på laboratorieborde eller gulve. De skal opbevares i særlige skabe eller stinkskabe med ventilation.
• Spildt vand skal tørres op med det samme for at undgå risiko for faldulykker.
• Spildte kemikalier skal straks fjernes og bortskaffes i henhold til gældende instruktioner.
• Glasudstyr skal rengøres hurtigst muligt efter brug, inden det sendes til opvask.
• Laboratorierne skal efterlades rene og ryddelige efter endt arbejde.

Det er vigtigt, at laboratoriearbejde forberedes grundigt, både af hensyn til sikkerheden og det ønskede resultat. En løbende opdateret laboratoriejournal er i den forbindelse et uvurderligt og uundværligt værktøj.

En vurdering af risici og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er en vigtig del af forberedelsen. Det kan f.eks. være nødvendigt at indhente oplysninger om et stofs egenskaber: tilstandsform, reaktion med vand, brandfarlighed (antændelsestemperatur og eksplosionsgrænser), ætsende egenskaber, lugt, toksicitet og især langtidseffekter, gennemtrængning af gummi og plast (handsker) samt eventuelle hygiejniske grænseværdier.

For mange kendte kemiske reaktioner og produkter er ikke alle disse oplysninger tilgængelige. Ofte er kun de typiske fysiske og kemiske egenskaber registreret. Der findes dog forskellige typer faglitteratur med information om stoffer, der kan være skadelige for mennesker og miljø.

Ved forberedelse af laboratoriearbejde – både eksperimentelt arbejde og rutinearbejde – skal den enkelte altid vurdere de involverede risici:

• Vurder risici på baggrund af de fysiske, kemiske og toksikologiske egenskaber ved de kemikalier, stoffer og forbindelser, der anvendes eller kan dannes.
• Vurder risici forbundet med særlige egenskaber ved den reaktion eller procedure, der udføres, f.eks. varmeudvikling.
• Vurder risici forbundet med opbygningen af det apparatur, der skal anvendes.
• Søg i relevant litteratur efter oplysninger, der mangler.
• Notér relevante oplysninger om risici og sikkerhedsforanstaltninger i laboratoriejournalen.
• Hvis der findes alternative fremgangsmåder, skal den metode, der indebærer mindst risiko, vælges.
• Hvis en væsentlig risiko ikke kan elimineres, bør det overvejes helt at undlade eksperimentet. Hvis dette ikke er muligt, skal projektlederen selv udføre arbejdet eller føre tilsyn med proceduren.
• Den videnskabelige medarbejder, der igangsætter et projekt (projektlederen), skal være bekendt med de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med projektet. Projektlederen er desuden ansvarlig for at informere alle involverede medarbejdere og studerende om disse risici, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan træffes, inden projektet påbegyndes.
• Vær forberedt på at kunne yde førstehjælp til dig selv og andre i tilfælde af en ulykke eller hændelse.

Alt arbejde med stoffer og reaktioner, der udvikler farlige eller ildelugtende gasser eller dampe, skal udføres i stinkskab. Som hovedregel bør stinkskabet anvendes til alle former for kemisk arbejde, når det er muligt.

Den sikkerhed, som stinkskabet yder, afhænger dels af dets tekniske konstruktion og funktion og dels af de konkrete arbejdsforhold, herunder:

• Typen og mængden af det stof, der anvendes.
• Hvordan stoffet håndteres, og hvordan stinkskabet anvendes.
• Opstillingen af apparatur eller andre genstande, der kan hindre luftstrømmen inde i stinkskabet.
• Temperaturen inde i stinkskabet.

Følgende regler gælder ved brug af stinkskab:

• Når stinkskabet åbnes, skal du kontrollere, at udsugningen fungerer, og at alarmen virker. Vær opmærksom på eventuelle driftsfejl.
• Hold altid stinkskabets åbning så lille som muligt. Det er ikke altid muligt at holde lågen helt lukket under arbejdet.
• Tag alarmen alvorligt. Hvis den aktiveres, skal du undersøge årsagen.
• Hold dit ansigt og din åndedrætszone over stinkskabslågens nederste kant.
• Placér apparatur bagerst i stinkskabet og så langt som muligt fra sidevæggene. Større apparatur, der kan påvirke luftstrømmen, bør hæves ca. 5 cm.
• Undgå hurtige bevægelser under arbejdet og ved åbning af stinkskabet. Sørg for, at din laboratoriekittel er knappet. Hold vinduer lukkede, og undgå hurtig passage forbi stinkskabet, da luftbevægelser kan øge risikoen for eksponering.
• Følg de generelle sikkerhedsregler for arbejde med brandfarlige materialer. Der må ikke anvendes åben ild i stinkskabet.
• Hold stinkskabet rent og ryddeligt. Ryd op og aftør stinkskabets arbejdsflade. Stinkskabet må ikke anvendes til opbevaring af f.eks. kemikalier.
• Ved fejl, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko, skal alt arbejde straks standses. Informér ledelsen, arbejdsmiljørepræsentanten/arbejdsmiljølederen eller instituttets arbejdsmiljøorganisation.
• Udstyr med opvarmning skal altid placeres på et løftebord, så opvarmningen kan afbrydes sikkert.
• Hver tredje måned skal der udføres egenkontrol af hvert stinkskab, og kontrollen skal registreres i logbogen eller på den formular, der opbevares ved stinkskabet. Egenkontrollen omfatter:
  • kontrol af udsugningen ved at holde et stykke papir ved stinkskabets kant
  • kontrol af alarmens lys- og lydsignal
  • oprydning og kontrol af stinkskabet.

Alarm på stinkskabe

Arbejdstilsynet kræver, at stinkskabe er udstyret med en alarm, der aktiveres, når luftstrømmen er utilstrækkelig.

Hvert stinkskab har sin egen alarm, som afgiver et lydsignal og viser et rødt lys, når luftstrømmen falder under et bestemt niveau.

Når stinkskabet er lukket, er der stadig en mindre udsugning. Når lågen åbnes, øges luftstrømmen. Når åbningen når en højde på ca. 40 cm, aktiveres alarmen. Allerede inden denne højde nås, kan luftbevægelser omkring åbningen dog reducere udsugningens effektivitet.

Dette gælder især, hvis flere stinkskabe i samme laboratorium er åbne samtidig, da der er en grænse for ventilationssystemets samlede udsugningskapacitet.

• Ingen, der er alene på instituttet, må udføre eksperimentelt arbejde eller andet arbejde, der indebærer en risiko. Ved arbejde alene med opgaver, der ikke indebærer en særlig risiko, skal du sikre dig, at mindst én anden person ved, hvor du befinder dig.
• Når laboratorier eller andre lokaler forlades for natten, weekenden mv., skal alle vinduer lukkes og lyset slukkes.
• Eventuelle alarmsystemer skal aktiveres. Elektrisk udstyr, der ikke er i brug, skal frakobles, og der skal lukkes for alle gas- og vandhaner – også ved permanente køleinstallationer.
• Hvis det er nødvendigt at lade apparatur køre natten over, skal kølevandsforbindelser og alle slanger være forsvarligt fastgjort. Elektriske systemer skal være sikret mod utilsigtede temperaturstigninger, der kan medføre brandfare.
• Ansvaret for, at alle sikkerhedsregler overholdes, ligger hos den person, der har opstillet eksperimentet.

Det handler ikke om en hovedrengøring, men om den almindelige og nødvendige rengøring, der skal foretages efter hver brug. Det er den enkelte brugers ansvar at sikre, at apparaturet bliver rengjort!

Ved spild af genetisk modificeret materiale skal spildet tørres op, og området efterfølgende desinficeres med 70 % alkohol.

Rotorer må IKKE rengøres med almindelig sæbe med basisk pH. Der skal findes et egnet rengøringsmiddel ved hver centrifuge.

Husk, at centrifuger skal være sikret, så låget ikke kan åbnes, mens rotoren er i bevægelse. Rotorer må aldrig forsøges standset med hånden.