Gassen er almindelig kommerciel kvalitet, der leveres fra 2 flaskebatterier i bygning 1515.
Hvad kan det:
Gassen leveres med 30 millibar og anvendes til opvarmning.
Den primære anvendelse er i øvelseslaboratorierne.
Glasværkstedet 1513-122 har sit eget flaskebatteri, der leverer 50 millibar.
Hvordan bruges det:
I lokaler med indlagt gas er der monteret en kontrolboks, og når gassen aktiveres, læktestes laboratoriets rørføring først (tager cirka et minut), hvorefter der er der gas i 12 timer eller indtil gassen afbrydes på kontrolboksen.
Displayet på boksen viser, hvor lang tid der er tilbage.
I nødstilfælde kan gassen afbrydes med nødstopknapperne i lokalet.
FAQ/Typiske fejl:
Læktesten registrerer alle typer utætheder.
Et vågeblus eller en bunsenbrænder er tilstrækkeligt til at testen fejler. Start derfor med at kontrollere, at alle gashaner er lukket.
Hvis et nødstop er aktiveret, skal man først nulstille knappen igen. Det gøres ved at dreje den i pilenes retning. Derefter genstartes gassen fra kontrolboksen.
Det er vigtigt at kontrollere, at gasslanger og tilslutninger er i god stand, før de tages i brug.