Kemi

FØLG DISSE TRIN I TILFÆLDE AF BRAND OG EVAKUERING ved Kemi (1510-1514)

Ved Kemi er der både et automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) og et varsling-/talevarslingsanlæg, som aktiveres af det automatiske brandalarmeringsanlæg.

Evakueringsplaner er ophængt på alle gange i hele bygningen

  • AKTIVÉR DE RØDE ALARMTRYK
    • Kun hvis der er brand eller opstår andre forhold, som kræver evakuering, og talevarslingsanlægget ikke aktiveres.
  • GÅ TIL DET NÆRMESTE EVAKUERINGSUDSTYR
    • Se billedet nedenfor på denne side, og følg instruktionerne for evakuering. Yderligere information findes i folderen ”Evakuering på Aarhus Universitet” samt ved evakueringsudstyret.
    • Se også AU's video om beredskabsplanen.
  • RED PERSONER I FARE – hvis det kan gøres sikkert
    • Brandslukningsudstyr (brandslukkere og brandtæpper) findes på mange gange og i laboratorier.
    • En hjertestarter findes i indgangsområdet i bygning 1590 med nem adgang fra Gustav Wieds Vej og Langelandsgade.
    • En førstehjælpskasse findes på studentermedhjælpernes kontor (1590-218).
  • EVAKUÉR BYGNINGEN
    • Benyt den nærmeste sikre og røgfri flugtvej.
    • Elevatorerne må ikke benyttes.
    • Gå til evakueringssamlepladsen. Placeringen fremgår af billedet nedenfor på denne side.
  • RING 1-1-2
    • Når du aktiverer de røde alarmtryk, skal du altid ringe 1-1-2.
  • MØD BRANDVÆSENET OG INFORMÉR DEM OM
    • Om der stadig er personer i bygningen – og i så fald hvor.
    • Hvad der har udløst evakueringen, og hvor problemet befinder sig.
  • PÅ EVAKUERINGSSAMLEPLADSEN
    • Giv besked til en fastansat medarbejder (VIP/TAP), hvis en sådan er til stede, om at du er kommet ud.
    • Giv besked, hvis du ved eller har mistanke om, at nogen mangler fra bygningen.
    • Bliv på evakueringssamlepladsen, indtil brandvæsenet giver andre instruktioner.
  • RING 87 15 16 17
    • Dette er AU's eget alarmnummer. Hvis det er muligt, bør en fastansat medarbejder (VIP/TAP) foretage opkaldet.
  • BEMÆRK: Der er ikke adgang til laboratorierne før 30 minutter efter, at ventilationen er genetableret!
    • Ventilationen genetableres først, når alarmerne i laboratorierne er deaktiveret. Spørg en fastansat medarbejder, hvis du er i tvivl.
    • Læs proceduren for genstart af laboratorier på iNANO efter en brandalarm

Brand og Evakueringsprocedure

EVAKUERINGSSAMLEPLADS VED iNANO

EVAKUERINGSUDSTYR