Du er her: AU  Medarbejdere Institutter  Institut for Kemi Sikkerhed Sikkerhedsforskrifter Information, Instruktion, kontrol

Information, instruktion og kontrol

Information til alle medarbejdere om risici og sikkerhedsforanstaltninger er den første og helt nød­vendige forholdsregel, og informationspligten påhviler enhver, som har relevant viden om et sik­kerhedsforhold.

  • Enhver ny medarbejder skal straks ved ansættelsen gøres bekendt med instituttets arbejdsmiljøorganisation samt ordens- og sikkerhedsregler og snarest efter ansættelsen gøres be­kendt med sikkerhedsudstyret. Dette sker på foranledning af arbejdsmiljøgruppen.
  • Ethvert laboratorieøvelseshold skal den første øvelsesdag instrueres i sikkerhedsreglerne og i anvendelse af sikkerhedsudstyret. Kursets leder er ansvarlig for, at der gives en tilstrækkelig sikkerhedsinstruktion og at der arbejdes forsvarligt under kurset.
  • Enhver ny specialestuderende og gæster, som skal arbejde på instituttet, skal af vejlederen personligt instrueres om arbejdsgruppens særlige sikkerhedsproblemer. Vejlederen skal si­kre sig, at de studerende er vidende om sikkerhedsregler i almindelighed, og se til at de overhol­des i det daglige arbejde.
  • Der skal en gang om året på foranledning af arbejdsmiljøudvalget afholdes fælles instruktion i brandslukning.
  • Afdelingernes arbejdsmiljøgrupper kontrollerer løbende, at afdelingernes sikkerhedsudstyr er i orden, og at forebyggende foranstaltninger overholdes. Dette kan ske i samarbejde med personer, som udpeges til særlige opgaver (eftersyn af øjenskyllestationer, eftersyn af forbindskasser, eftersyn af vandlåse, etc.). En henstilling fra arbejdsmiljøgruppen om at bringe et sikkerhedsforhold i orden skal efterkommes. Dette fritager ikke andre for deres medansvar for sikkerheden. Problemer, som ikke umiddelbart kan løses af afdelingen, skal videregives til arbejdsmiljølederen.
12969 / i31