God laboratoriepraksis

GENERELLE ORDENS- OG ARBEJDSREGLER

  • Det er påbudt at bære godkendt øjenbeskyttelse i alle rum hvor der forefindes kemikalier, medmindre anden aftale foreligger mellem Institutleder og den ansvarlige VIP.
  • Det er påbudt at bære kittel i alle eksperimentelle laboratorier.
  • Arbejd aldrig alene. Ingen synteser om natten.
  • Sæt intet eksperiment og ingen rutineoperation i gang, før alt nødvendigt udstyr (stoffer og apparatur) er samlet.
  • Syntese– og præparationsarbejde skal holdes mest muligt i stinkskab. Alt ildelugtende og støvende arbejde skal holdes i stinkskab, også rengøring af det brugte apparatur.
  • Følg en given arbejdsforskrift nøje. Afvig kun fra den efter samråd med vejleder eller instruktør. Vær bl.a. forsigtig med ukritisk at gange mængderne i en synteseforskrift op. Arbejd fortrinsvis i lille skala.
  • Før løbende journal over alle relevante forhold ved laboratoriearbejdet.
  • Ved syntesearbejde skal reaktioner så vidt muligt holdes i lukkede systemer. Åbne systemer skal afsluttes med f.eks. tilbagesvaler.
  • Opvarmning af organiske opløsningsmidler f.eks. ved omkrystallisation skal altid ske under tilbagesvaling.
  • Udvikles en gas ved en reaktion, eller ledes en gas gennem reaktionsblandingen, skal den undvigende gas absorberes (opløses eller kemisk omdannes) eller renses for medreven stof, før den ledes i aftrækket.
  • Vandstrålepumper må IKKE bruges til sugefiltrering af organiske opløsningsmidler, i stedet skal der bruges membranpumper.
  • Frafiltrerede (også sugefiltrerede) præparater skal altid lufttørres i stinkskab eller tørres i eksikator. De må IKKE tørres i varmeskab. Tilsyneladende tørre præparater kan indeholde store mængder opløsningsmiddel og give anledning til luftforurening og eksplosion. Varmeskabet er til tørring af glas for adsorberet vand.
  • Ved hvert stinkskab bør der være opslag med bruger– og funktionsvejledning.
  • Det er forbudt at spise, drikke og ryge i laboratorierne.
  • Det er forbudt at opbevare fødevarer i laboratorier.
  • Hold god orden i laboratoriet:
    • Sæt løst apparatur på plads, når ikke det er i brug. Hold gulvet frit for apparatur.
    • Sæt kemikaliebeholdere og reagensflasker på plads efter brug.
    • Hold orden i stinkskabet.
    • Dunke og flasker med brandbare væsker (opløsningsmidler) må ikke stå på bordet og må ikke opbevares på gulvet. De skal opbevares i specialskabe eller skabe med sug.
    • Spildt vand skal straks tørres op. Risiko for at falde.
    • Spildte kemikalier skal straks opsamles og bortskaffes på forskriftsmæssig måde.
    • Rengør glas hurtigt efter brug.
    • Ryd op i laboratoriet hver dag efter arbejdet ophør.
    • Forsøgsopstillinger og fremstillede produkter skal mærkes tydeligt med "Dato, indhold og ejer", så andre har mulighed for at reagere korrekt i tilfælde af uheld.

FORBEREDELSE AF LABORATORIEARBEJDE

Det er vigtigt, at et hvert laboratoriearbejde forberedes omhyggeligt, både af hensyn til sikkerheden og af hensyn til et godt resultat. En løbende ført laboratoriejournal er et uvurderligt og uundværligt middel til sikring af disse formål. I de fleste grupper er det et ufravigeligt krav at der skal føre laboratoriejournal.

Vurdering af risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger er et vigtigt led i forberedelserne til et aktuelt arbejde. Det kan hertil f.eks. være nødvendigt at søge oplysninger om et stofs egenskaber: Tilstandsform, forhold over for vand, brændbarhed (flammepunkt, antændelsestemperatur og eksplosionsgrænser), ætsende og korroderende egenskaber, lugt, toksiske egenskaber og specielt langtidseffekter, gennemtrængningsevne over for gummi og plast (handsker) og den eventuelle hygiejniske grænseværdi.

For det store flertal af kendte kemiske forbindelser og produkter eksisterer mange af disse oplysninger ikke. Kun de typisk fysiske og kemiske egenskaber er registeret. Men for mange stoffer er deres sundhedsskadelige og miljøskadelige egenskaber beskrevet i forskellig typer af litteratur.

Den enkelte medarbejder skal som led i forberedelserne til laboratoriearbejde (eksperiment eller rutineoperation) overveje den risiko som arbejdet giver anledning til:

  • Som følge af de fysiske, kemiske og toksiske egenskaber af de kemikalier, stoffer og stofblandinger, som skal anvendes, eller som kan dannes.
  • Som følge af de særlige træk (f.eks. stor varmeudvikling) ved den reaktion eller procedure, som agtes gennemført eller fulgt.
  • Som følge af den apparaturopstilling, som tænkes anvendt.

Søg litteraturen for manglende oplysninger

Notér væsentlige oplysninger om risiko og forholdsregler i laboratoriejournalen:

  • Hvor alternative fremgangsmåder er mulige, skal den der er forbundet med mindst risiko, anvendes.
  • Kan en betydelig risiko ikke elimineres, bør det overvejes at opgive eksperimentet. Sker dette ikke, skal den ansvarlige projektleder personligt udføre eller overvåge udførelsen af eksperimentet.
  • Den videnskabelige medarbejder, som igangsætter et projekt/arbejde (den ansvarlige projektleder), skal personligt være vidende om de sundheds– og miljøskader, som projektet/arbejdet kan medføre. Den ansvarlige projektleder er endvidere ansvarlige for, at de medarbejdere (eller studerende) som inddrages, også har denne viden og træffer forholdsregler derefter, før projektet/arbejdet sættes i gang.
  • Vær forberedt på at yde førstehjælp til dig selv og andre, hvis uheldet/ulykken alligevel sker.

STINKSKABE OG BRUGEN AF DISSE

Arbejde med stoffer og reaktioner, hvorved der udvikles skadelige eller ildelugtende gasser eller dampe, skal foregå i stinkskab. I princippet bør enhver form for kemisk arbejde foregå i stinkskab, så vidt det er praktisk muligt.

Brugerens sikkerhed ved arbejde med et stinkskab afhænger dels af de tekniske og bygningsmæssige forhold, dels af de personlige og aktuelle forhold; af disse sidste kan fremhæves:

  • Hvilke stoffer der arbejdes med og i hvilke mængder.
  • Hvordan brugeren håndterer stofferne og opfører sig foran stinkskabet.
  • Opstillinger eller andre forhindringer for luftens bevægelse ind i skabet.
  • Temperaturen i stinkskabet.

Følgende regler gælder for brug af stinkskabe:

  • Kontrollér efter åbning af stinkskabet, at det suger, og at kontrolanordningen (alarmen) fungerer. Vær opmærksom på eventuelle svigt.
  • Arbejd altid med mindst mulig stinkskabsåbning. Det er dog ikke muligt at holde skabet helt lukket, når der foretages opvarmning i det, fordi varme ændrer balancen.
  • Luk altid skabet helt ned, så snart du bevæger dig væk fra det.
  • Respektér stinkskabets alarm, når den lyder; sørg for at rette, hvad der er galt. Når alarmen lyder er der ikke tilstrækkelig sug til at du kan arbejde sikkert.
  • Hold ansigtet (åndedrætszonen) over stinkskabslågens kant.
  • Placér opstillinger tæt ved bagvæggen og længst muligt væk fra sidevæggene. Hæv eventuelt større opstillinger, som generer luftbevægelsen ind i skabet, ca. 5 cm.
  • Undgå hurtige bevægelser under arbejdet og ved åbning af lågen. Undgå brug af åbentstående kittel. Undgå åbne vinduer og hurtig passage forbi stinkskabe - det giver risiko for udslip.
  • Overhold elementære sikkerhedsregler for arbejde med brandbare materialer i stinkskabet. Der må bl.a. ikke findes åben ild i stinkskabet.
  • Hold stinkskabet rent og ordentligt. Ryd op og tør stinkskabsbunden Brug ikke stinkskabet til opbevaring af f.eks. kemikalier.
  • Konstateres fejl, der giver sikkerhedsmæssige risici, afbrydes arbejdet øjeblikkeligt. Teknisk Forvaltning, sikkerhedslederen eller instituttets sikkerhedsgruppe underrettes.
  • Udstyr med opvarmning skal altid sættes på elevatorbord således at opvarmningen kan afbrydes uden større sikkerhedsrisiko.

Stinkskabenes alarmsystem:

Arbejdstilsynet kræver at stinkskabe skal være forsynet med en alarm, der aktiveres hvis suget ikke er tilstrækkeligt.

Hvert stinkskab har sit eget alarmsystem, som alarmerer ved lyd og rødt lys så snart udsugningen (undertrykket) falder under et forudindstillet niveau.

Når et stinkskab er lukket, opretholdes en svag udsugning. Når stinkskabslågen åbnes øges udsugningen, men ved en åbning på ca. 40 cm aktiveres alarmen. Allerede før skabet er åbnet så meget, kan lufthvirvler i åbningen dog reducere udsugningens effektivitet, specielt hvis mange stinkskabe i laboratoriet er åbne på samme tid, idet der er grænser for den samlede udsugningskapacitet.

INTRODUKTION I VAKUUMTEKNIK DESTILLATION/ROTATIONSFORDAMPER

  • Brug altid briller eller ansigtsskærm ved arbejde med vakuum.
  • Når der er vakuum på systemet skal al arbejde foregå for helt nedsænkede stinkskabslåger.
  • Kontroller altid at glasset er helt og uden stjerner.
  • Brug slibfedt, hvis det er nødvendigt for at få tætte forbindelser.
  • Anvend aldrig fladbundede rundkolber ved vakuumarbejde.
  • Begynd samling af destillationsopstilling med at montere slanger på Liebigsvaler, for at undgå vandspild i evt. varmt oliebad.
  • Vand + meget varm olie/PEG = "EKSPLOSION” med sprøjt af varm olie/PEG!!
  • Kølevandsslanger skal monteres rigtigt med hensyn til tilgang og afgang - sikres med ledningsstrips/kobbertråd.
  • Alle slibsamlinger sikres med slibklemmer.
  • Husk vakuum kogesten, kapillarrør eller mikromagnet (for at undgå stødkogning). Hvis der p.g.a. eventuel utæthed i systemet har været lukket ned for vakuum, skal der en ny kogesten i - kan kun bruges én gang. Introducer aldrig ny kogesten i "kogende kolbe".
  • Pak kolonnen ind før apparaturet bliver varmt (vat/stanniol).
  • Sæt altid vakuum på systemet (check tætheden) før olie/vandbadet introduceres.
  • Fjern oliebadet (niveaubord skrues ned) før der lukkes luft ind i systemet.
  • Luk altid luft ind i systemet før der lukkes for vandstråle/membranpumpen, for at undgå tilbageslag.
  • Luk langsomt luft ind i systemet når der er koblet manometer på.
  • "Stik" aldrig hovedet/overkroppen ind i stinkskabet for at kontrollere temp.
  • Vær forsigtig med at bruge varmepistol til opvarmning ved vakuumdestillation. Må kun bruges af erfarne folk i laboratoriet, eller under vejledning af erfarne folk.

UDEN FOR NORMAL ARBEJDSTID

  • Må ingen, som er alene på instituttet udføre eksperimentelt arbejde eller værkstedsarbejde, som kan være forbundet med risiko. Når man arbejder alene på instituttet med ikke-risikobetonet arbejde, bør man sikre sig, at mindst en person uden for instituttet er vidende derom.
  • Når laboratorier eller andre lokaler forlades for nat, weekend og lignende skal vinduerne være lukkede og lyset slukket. Elektriske apparater, som ikke er i funktion, og som er tilsluttet stikkontakt, være afbrudt ved stikkontaktet og alle gas- og vandhaner skal være lukkede (også ved permanente kølevandsforbindelser).
  • Stinkskabslåger skal være trukket helt ned når stinkskabet forlades.
  • Er det nødvendigt at lade en forsøgsopstilling køre uden opsyn natten over, skal kølevandstilslutninger og afgangsslanger fæstnes forsvarligt på studse og i afløbskopper. Elektriske anlæg skal sikres mod utilsigtede temperaturstigninger, som kan forårsage brand.
  • Ansvaret for, at alle relevante sikkerhedsforskrifter følges, påhviler uden indskrænkning den, som forlader en opstilling i drift.
12975 / i31