Stinkskabe

Hvad er det:

  • Stinkskabet er et af de vigtigste stykker laboratorieudstyr, som sikrer at vi kan arbejde med farlige stoffer uden at blive eksponeret.
  • Udover ventilation indeholder stinkskabet tilslutninger for el, kølevand, vakuum og gasser.

Hvad kan det:

  • Et korrekt anvendt stinkskab giver effektiv procesventilation og beskytter mod eksponering og at solventdampe kan nå en eksplosiv koncentration.
  • Lågen fungerer også som ekstra beskyttelse mod sprøjt og fragmenter fra uønskede reaktioner.
  • Flowhastigheder:
    Stand by med lågen nede: min. 0,50 m/s
    Almindelig drift: min. 0,50 m/s
    Maksimal lågeåbning: min. 0,50 m/s
    Forceret drift bruges ved uheld, der åbnes for max sug uanset lågeposition, forceret drift vil generere alarm.
  • For at spare energi, lukkes ventilationen i øvelseslaboratorierne i ferierne i bygning 1513 (2. og 3. etage).
  • Skal man bruge ventilation i øvelseslaboratorierne i lukkeperioder, er der knapper til ”forlænget drift” på gangene.
  • Ventilationen i forskningslaboratorier og i alle kemikalieskabe kører konstant.

Hvordan bruges det:

  • Når man kommer til et stinkskab, skal man starte med en brugerkontrol, så man er sikker på, at det fungerer korrekt.
  • Det vigtigste er, at den grønne lampe skal lyse og at skabet skal reagere korrekt på, at man åbner lågen. 
  • Kontrolbogen, som hænger på skabet, indeholder en instruktion i korrekt brug af stinkskabet. 
  • Når stinkskabet forlades, skal lågen være sænket, låg skal være lagt løst på affaldsdunke og mest muligt være slukket.

FAQ/Typiske fejl:

  • Stinkskabslågen hæves for højt og lyd/lys-alarmen starter. Når det sker, er suget ikke tilstrækkeligt, og man eksponeres for det man arbejder med. Det øger ikke suget at afstille alarmen!Sænk lågen i stedet!
  • Et overfyldt stinkskab giver dårligt luftflow.
  • Air foil ”vingen” forrest på stinkskabsbordet sikrer korrekt flow. Den skal sidde på under brug.
  • De nyeste stinkskabe skruer selv ned for suget og sænker lågen, hvis der ikke er aktivitet foran skabet.
  • Stinkskabet kan slukkes helt (den grønne knap).
  • Er stinkskabet slukket, tændes det igen med den grønne knap.
  • Lugen lukker ikke!!! 
    Tjek at der ikke står noget under lågen.

Ved driftsproblemer:

  • Ring eller send en mail til driftpersonalet stbyg2service@au.dk
  • Sæt ”ude af drift” skiltet på skabet og fejlmeld det straks.
  • Et defekt stinkskab må ikke bruges.
  • NB: Hvis lugen ikke lukker: Tjek at der ikke står noget under lågen!

Kontaktpersoner:

Allan Madsen - mobil 2899 2015
John Mahler - mobil 2446 4735

118367 / i31